Kategori: Bøger

Hæklede vilde dyr

Så er den her, min nye hæklebog: Hæklede vilde dyr.

Er I vilde med vilde dyr? Og er I lige så vilde med hækling, som jeg er? Så er dette måske en bog for jer.
Med denne bog vil jeg gerne dele min glæde ved hækling og byde jer velkommen ind i min kreative verden. En verden, hvor vi sammen rejser hele den store, vide verden rundt. Her besøger vi vilde dyr fra alle fire verdenshjørner – fra nord, syd, øst og vest.
De vilde dyr har afstivning og kan alle stå på deres fire ben. De byder på masser af sjov og leg for små såvel som store. De kan pynte på en hylde, i et børneværelse eller et helt tredje sted. Man kan også undlade afstivningen og bruge dem som søde små puttedyr.

Køb den for 100 kr. lige her

Josefine
minkreativeverden.dk

Hæklerier til jul og vinter

Så er den her endelig ! Min nye bog Hæklerier til jul og vinter

Forord: For mig er vinteren og julen en magisk tid, fyldt med samvær, hygge og glæde. Der er en helt speciel stemning, som er svær at forklare. Men måske kan den sammenlignes med den følelse, der opstår, når jeg sidder med garn og hæklenål i hånden. Hækling er blevet mit frirum. Her kan jeg slappe af, nyde tiden, finde roen og glæde mig over små ting i en ellers stresset hverdag.
Julen er jo også kendt for at være en tid med stress og jag, så jeg håber, at de nitten forskellige opskrifter i denne bog kan være med til at give dig ro og juleglæde, og at du på samme måde som mig vil hygge dig med og opleve magien ved hækling.
Rigtig god fornøjelse
Josefine

skaermbillede-2016-10-23-kl-14-57-04

Køb bogen her på min webshop for 100 kr. 

Bogen indeholder en række hæklede modeller – julepynt, julebag og julefigurer. Til julepynten hører blandt andet julegås og julegris, kristtjørn og kræmmerhus. Det hæklede julebageværk består af honninghjerter og kagemænd, grise og kagerulle. Og endelig er der figurer som snemand, juletræ, engel og julemand.

skaermbillede-2016-10-23-kl-14-57-28

skaermbillede-2016-10-18-kl-11-05-40

skaermbillede-2016-10-18-kl-11-05-53