IMG_0964

Hækle job

Der sker meget i min hverdag lige nu. Jeg har igår fået mit første job (frivilligt arbejde) – et hækle job.
Jeg arbejder nede i garnbutikken her i Silkeborg. – GadeStrik.dk
Det er et super hyggeligt og dejligt job, hvor jeg virkelig kan få lov at udfolde min kreativitet.
Jeg har fået et lille hjørne i butikken, en super lækker stol og et lille fint bord, hvor jeg sidder og hækler.

Jeg hækler både til mig selv og til butikken. Og så kan folk komme og se på mig hækle når de er i butikken. Pt hækler jeg et gulvtæppe af zpagetti garn, som skal ligge i butikken.

Som sagt er det frivilligt arbejde, så jeg får ingen løn, til gengæld bliver jeg betalt i garn (for det jeg laver til butikken)

Jeg syntes det er skønt, og jeg glæder mig til at jeg skal derhen igen idag !

IMG_0963

IMG_0964

Sådan har jeg gjort:
omg 1: 3 lm, 11 stgm i en magisk ring
Forøg med 12 stgm i hver omgang.
Jeg er blevet inspireret af en opskrift på YEARN FREAK.

Jeg har brugt fire forskellige farver, dvs. fire ruller.
Resterne kan nemt bruges til andre sjove og fine ting.
Hæklenål str. 12.

Ud over det er jeg også igang med at tjene mine første hækle penge.  En kvinde skrev til mig om jeg ville hækle nogle ting til hende, og det er simpelthen så fedt ! Jeg glæder mig så meget til at de er færdige, og til at høre hvad hun syntes om dem!!

IMG_0647

Hæklet kurv

Det er så skønt med fridage som disse! Dage hvor man ikke skal lave noget som helst, og dermed har muligheden for at sidde i sengen, foran fjernsynet, med en hæklenål og et par nøgler garn i hånden.. SKØNT! :)

Idag blev det så til denne fin  kurv (eller hvad man nu kalder den)..

 

IMG_0646

IMG_0645

Den er lavet i zpagetti garn og har ca. taget to timer at lave.
Zpagetti garn er rigtig sjovt at arbejde med, da man lynhurtigt kan se fremskridt i processen. Fedt!

Til min kurv har jeg brugt ca. 2 ruller zpagetti garn.
1 x Mørkelilla
0,5 x Mørkegrøn
0,5 x Lilla
Og en hæklenål str. 12.

Opskrifter kan findes Her: