Dette kit indeholder garn (London fra Mayflower) + opskrift.
Opskriften er en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
Konstruktion:
Sweateren strikkes oppefra og ned, hvor rygstykket først strikkes og der herefter samles masker op til hhv. venstre og højre skulderstykke. Der strikkes vendepinde for at danne skulderhældningen og udtagninger for at danne halsudskæringen. De to skulderstykker samles til forstykket, der herefter samles med bagstykket for at danne kroppen. Kroppen forlænges i mønsterstrik og afsluttes med drejet rib og italiensk aflukning. Efter kroppens afslutning samles masker op til ærmer, der strikkes i dobbelt perlestrik og afslutningsvist samles masker op til halskanten der strikkes i drejet rib og foldes til en dobbelt halskant.
Størrelser: 0-3 (3-6) 6-9 (9-12) 12-18 mdr.
Mål:
Omkredsen: 53 (56) 62 (64) 68 cm.
Længde: 27 (29) 32 (34) 37 cm inkl. ribkant (kan individualiseres).
Strikkefasthed: Fastheden skal være 20 masker x 28 pinde på 10 cm dobbelt perlestrik og så skal en ruder måle 3,5 cm i bredden x 5 cm i højden.
Vejledende pinde:
- 3,0 mm rundpind med 40 cm wires
- 4,0 mm rundpind med 40 cm wires
- Hjælpepind til mønsteret.