Vælg først tråd 1 (London) og derefter tråd 2 og 3 (Elba - surri alpaca)
Dette kit indeholder garn (London og to tråde Elba fra Mayflower) + opskrift.
Opskriften bliver sendt som PDF fil når pakken sendes.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
NovemberPoloen har et løst fit, og kombinationen af det løse design og det bløde, varme garn gør trøjen oplagt til at putte sig i på en kold dag.
Trøjen strikkes i 3 tråde, frem og tilbage top-down, og efter knapstolpen strikkes der rundt. Den ribstrikkede krave bukkes om for at få mere fylde, og derefter strikkes raglanudtagninger samt vendepinde i nakken. Ærmerne hviler, mens kroppen strikkes færdig, og derefter færdiggøres ærmerne. Til sidst strikkes der masker op til den forreste knapstolpe, som strikkes i dobbeltstrik, mens der løbende laves knaphuller.
Størrelser: (S) M (L) XL (2XL)
Mål:
Brystmål: (84) 92 (100) 110 (118) cm.
Overvidde: (94) 98 (108) 116 (124) cm.
Vejledende pinde
Rundpind 6 og 7 mm (80 cm)
Strikkefasthed: 13 masker = 10 cm i mønster på pinde nr. 7.