Dette kit indeholder garn (1 class cashmere eller London merino fine) + evt. opskrift.
Dette garn er et alternativ til garnet som oprindeligt er anvendt af designeren. Trøjerne på billederne er lånt af Petiniknit og er oprindelig strikket i Compatible Cashmere fra Knitting for Olive.
Uden Opskrift: Ønsker du at få opskriften som PDF kan købe den direkte hos Petiteknit her
Med opskrift: Vælg tilkøb opskriften og modtag en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
Cloud Tee strikkes oppefra og ned. Først strikkes øverste del af ryggen frem og tilbage, idet hældning af skuldrene formes med vendepinde. Herefter strikkes skuldrene hver for sig frem og tilbage, også med vendepinde. Disse samles fortil for at danne forstykke. Forstykke og ryg samles herefter for at danne kroppen, der strikkes rundt på rundpind. Ærmerne strikkes ud fra opsamlede m langs ærmeåbningen og strikkes rundt på rundpind. Halsens glatstrikkede krave strikkes til sidst ud fra opsamlede masker.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Mål:
Brystvidde: 75-80 (80-85) 85-90 (90-95) 95-100 (100-110) 110-120 (120-130) cm.
Overvidde: 86 (91) 96 (101) 106 (116) 126 (136) cm
Længde: 49 (50) 52 (54) 56 (58) 60 (62) cm (målt midt bag uden krave)
Cloud Tee bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6 cm.
Vejledende pinde:
Rundpind 3 mm (40, 60 og 80 eller 100 cm)
Rundpind 2,5 mm (80 eller 100 cm)
Strømpepinde 2,5 mm og 3 mm
Strikkefasthed: 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 mm = 10 x 10 cm