VesterbyCrea.no.09 er en luftig sweater i en oversize pasform. Den er strikket med hulmønster. Den kan strikkes i to versioner; én i ren mohair og én med cashmere & mohair. Begge versioner er beskrevet i opskriften. Modellen strikkes oppefra og ned.
I begyndelsen af bærestykket strikkes halskanten og derefter skulderudtagninger. Bærestykket og kroppen strikkes rundt med skiftevis hulmønster og ret strik. Krop afsluttes med en ribkant og elastisk aflukning. Ærmekanter samles op i de eksisterende masker og strikkes rundt med hulmønster og ret strik før de afsluttes med en ribkant samt elastisk aflukning. Sweateren er derfor monteringsfri.
Størrelser: XS (S) M (L) XL
Mål:
Længde (midt bag): 46 (50) 52 (58) 60 cm (inkl. hals- og ribkanten)
Ryg (bredde): 55 (60) 65 (70) 75 cm
Strikkefasthed:
Glatstrik med 1 tråd mohair på p 4 mm 18 m / 25 p pr. 10 x 10 cm
Glatstrik med 1 tråd mohair og 1 tråd cashmere på p 3,5 mm 18 m / 25 p pr. 10 x 10 cm Hulmønster bestående af 6 m/8 p = 4,0 x 4,5 cm. | Hulmønster inkl. de 7 p ret = 4 x 7 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 6 mm (60, 80 el. 100 cm) til krop og ærmer (hulmønster)
Rundpind 4 mm (60, 80 el. 100 cm) til krop og ærmer
Materialer:
150 (150) 150 (200) 200 gr.
- Super Kid silk fra mayflower, 195 m. / 25 gr
- ’Kid Seta’ fra ’Gepard’, 210 m. / 25 gr
Strik med én tråd garn.
De forskellige garntyper er blot alternativer.
Opskriften bliver sendt som PDF fil lige efter købet.