Dette kit indeholder garn (3 tråde Elba Alpaca fra Mayflower) + opskrift.
Opskriften er en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
Opbygning af sweateren:
Denne opskrift kombinerer forskellige former for flet, snoninger og strukturstrik til en sweater der strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket, hvorefter der samles masker op til skuldre. Forstykket og rygstykket samles og der strikkes på rundpind til sweateren når til fulde længde. Afslutningsvist strikkes den dobbeltfoldede halskant og ærmerne strikkes i glatstrik, med vendepinde for at forme skulderkuplerne.
Strukturstrikken på slipover er beskrevet gennem diagrammer, hvor hver 1x1 firkant afbilder 1 maske på pinden.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL.
Mål:
Omkredsen: 95 (100) 109 (116) 124 (134) 144 cm.
Vi anbefaler et positive ease på 10-20 cm afhængigt af hvilket look man ønsker. Har man et brystmål på 90 cm anbefaler vi en str. S, med et positive ease på 10 cm eller en str. M med et positive ease på 19 cm, hvis man ønsker et løsere fit.
Strikkefasthed: 18 masker x 21 pinde på 10 cm glatstrik.
Vejledende pinde:
- 4,0 mm rundpind med 40 cm og 80 cm wires
- 4,5 mm rundpind med 40 cm og 80 cm wires
- 5,0 mm rundpind med 40 cm og 80 cm wires
- Hjælpepind til mønsteret.