Dette kit indeholder garn (London merino fine og Elba fra Mayflower) + opskrift.
Dette garn er et alternativ til garnet som oprindeligt er anvendt af designeren. Opskriften er en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet.
Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
Vest No. 1 er en klassisk slipover med en pasform, der passer perfekt over skjorter og kjoler. Inspirationen er hentet fra klassisk herremode og gjort feminin med detaljer som den dobbeltfoldede halskant.
Modellen strikkes oppefra og ned. Først dannes det øverste af rygstykket, så forstykkerne, og herefter samles de tre dele, og kroppen strikkes.
Hals- og ærmekanter samles op i de eksisterende masker, og vesten er derfor stort set monteringsfri.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål:
Længde (midt bag): 50 (52) 53 (56) 58 (60) cm
Brystvidde (omkreds): 96 (103) 106 (115) 124 (134) cm
Brystmål: 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm)
Rundpind 3,5 mm (40 eller 80 cm)
Rundpind 3 mm (40 eller 80 cm)
Strikkefasthed:
I glatstrik på p 4,5 mm
17 m / 26 p pr. 10 x 10 cm