Buelund Designs - Vintervarm

25,00 DKK

Vintervarm er en dejlig lækker halsvarmer/halsedisse, som kan åbnes med knapper i siden.

Du er altså fri for at trække den ned over hovedet og få uglet hår.
Det er en finurlig opskrift med flere forskellige steps og små udfordringer.

Vintervarm strikkes oppefra og ned samt frem og tilbage. Først strikkes en ombuknings–halskrave i 1×1 rib, der sammenstrikkes, inden næste del strikkes. Næste del består af 2×1 rib samt 3 raglanudtagninger med en lukning i venstre side. Herefter lukkes skulderstykkerne af, forstykke og bagstykke sættes på maskeholdere, hvorefter de to stolper samles op og strikkes. Herefter strikkes et længere stykke på for og bag, de afsluttes i 1×1 rib.

Størrelser (Halsomkreds)
S: 32,5-36,5cm
(M): 37-41,5cm
L: 42-45,5cm

Garnforbrug:
100 g

Garn
- Royal fra Fraya Yarn, 50 g = 130 m
og
- Loveley fra Fraya Yarn, 50 g = 188 m
Der strikkes med 1 tråd af hver.

Vejledende pindestr:
Pinde: Rundpind 4.00mm / 40cm, Rundpind 4.00mm / 20cm

Strikkefasthed:
Strikkefasthed: 22 masker samt 31 rækker / 10 x 10 cm