KnitsForDays - Bare En Vest V-neck

45,00 DKK

Bare En Vest V-neck er en helt simpel og klassisk vest med v-udskæring, som er en perfekt tilføjelse til basis garderoben. Vesten strikkes oppefra og ned, hvor der er brugt vendepinde til at forme skulderhældningen. Ribkanterne er strikket i drejet rib, og både ærmekanterne samt halskanten ombukkes og sys ned. 

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Mål: Strikkens overvidde: 91 (95) 100 (105) 116 (126) 135 cm (målt lige under ærmegabet).

Størrelsesguide: Bare En Vest V-neck har et bevægelsesrum på ca. 5-6 cm. 
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL er designet til at passe et brystmål på 80-85 cm (85-90 cm) 90-95 cm (95-100 cm) 100-110 cm (110-120 cm) 120-130 cm. 

Mål dig selv rundt om brystet eller det bredeste punkt på din overkrop for at finde den rigtige størrelse, der vil passe dig, inden du går igang. (Vær opmærksom på, at disse mål kun er gældende hvis strikkefastheden overholdes).

Garn og garnforbrug
350 (350) 400 (400) 450 (500) 550 g

- Nepal fra Drops (50 g = 75 m).
- To tråde Easy care fra Mayflower (50 g = 185 m)
De forskellige garner er blot alternativer.

Vejledende pindestr:
Rundpind 5 mm (60 cm og 80 cm eller 100 cm). 
- Rundpind 4 mm (60 cm og 80 cm eller 100 cm).

Strikkefasthed: 17 masker x 22 pinde i glatstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm.