KnitsForDays - Luna Sweater

45,00 DKK

Luna Sweateren er en klassisk sweater, med nogle super fine og feminine detaljer. Sweateren strikkes oppefra og ned hvor der først laves udtagninger til skulderen, herefter til det lille pufærme og til sidst til ærmegabet. Halsens ribkant strikkes ud fra opsamlede masker, mens ærmerne afsluttes med ind- og udtagninger omkring ribkanten.

Størrelser XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
 
Mål 

Strikkens overvidde: 94 (99) 104 (108) 118 (127) 137 cm (målt lige under ærmegabet).

Størrelsesguide: Luna Sweateren har et bevægelsesrum på ca. 7-9 cm.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL er designet til at passe et brystmål på 80-85 cm (85-90 cm) 90-95 cm (95-100 cm) 100-110 cm (110-120 cm) 120-130 cm.
Mål dig selv rundt om brystet eller det bredeste punkt på din overkrop for at finde den rigtige størrelse der vil passe dig inden du går igang. (Vær opmærksom på disse mål kun er gældende hvis strikkefastheden overholdes).

Garn og garnforbrug

300 (300) 350 (350) 400 (450) 500 g
- Sky fra Drops (50 g = 190 m).

Vejledende pindestr:

Rundpind 4 mm (40 cm og 80 cm eller 100 cm).
- Rundpind 3,5 mm (40 cm og 80 cm eller 100 cm).
- Strømpepinde 3,5 mm (eller en lang rundpind til magic loop).
Strikkefasthed: 23 masker x 32 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.