KnitsForDays - Ophelia Bluse

45,00 DKK

Ophelia Bluse er en feminin og let bluse med v-hals og flæse langs halskanten samt bunden af ærmerne. Blusen strikkes oppefra og ned, hvor raglanudtagninger bruges til at danne bærestykket. Alle flæserne afsluttes med en picotkant, og i cord kanter bruges langs halskanten, ærmerne og afslutningen af blusen.

Størrelser XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Mål 
Strikkens overvidde: 
92 (96) 102 (107) 116 (126) 136 cm (målt lige under ærmegabet).

Størrelsesguide:
Ophelia Bluse har et bevægelsesrum på ca. 6-7 cm.
Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL er designet til at passe et brystmål på 80-85 cm (85-90 cm) 90-95 cm (95-100 cm) 100-110 cm (110-120 cm) 120-130 cm.
Mål dig selv rundt om brystet eller det bredeste punkt på din overkrop for at finde den rigtige størrelse der vil passe dig inden du går igang. (Vær opmærksom på disse mål kun er gældende hvis strikkefastheden overholdes).

Garn og garnforbrug

300 (300) 350 (350) 400 (450) 500 g
- Alpaca fra Drops (50 g = ca 167 m).
- Easy Care fra Mayflower (50g = 185 m)

og

125 (125) 150 (150) 175 (200) 200 g
- Kid-Silk fra Drops (25 g = ca 200 m)
- Silk mohair fra Smuksak Garn (25 g = 212 m)
- Kid silk fra Mayflower (25g = 195m)

De forskellige garner er blot alternativer.

Vejledende pindestr:
- Rundpind 4 mm (40 cm og 80 cm eller 100 cm).
- Strømpepinde 4 mm (eller en lang rundpind til magic loop).
Strikkefasthed:
22 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.