KnitsForDays - Summer Shirt

45,00 DKK

Summer Shirt er en kortærmet skjorte med krave og knapstolpe. Skjorten strikkes oppefra og ned, hvor vendepinde er brugt til at danne hældningen på skulderen. Knapstolpen og kraven strikkes i dobbeltstrik, mens kroppen og ærmerne afsluttes med en ombukket kant.

Størrelser:XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Mål 

Strikkens overvidde: 93 (98) 103 (108) 118 (128) 138 cm (målt lige under ærmegabet).

Størrelsesguide:
Summer Shirt har et bevægelsesrum på ca. 8 cm.

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL er designet til at passe et brystmål på 80-85 cm (85-90 cm) 90-95 cm (95-100 cm) 100-110 cm (110-120 cm) 120-130 cm.

Mål dig selv rundt om brystet eller det bredeste punkt på din overkrop for at finde den rigtige størrelse, der vil passe dig, inden du går igang. (Vær opmærksom på, at disse mål kun er gældende hvis strikkefastheden overholdes).

Garn og garnforbrug

300 (325) 350 (375) 400 (450) 500 g
- Fresh Cashmere fra Norli Lana (25 g = 85 m)
- Cotton Merino fra Mayflower (50 g = 170 m)
- Easy care fra Mayflower (50 g = 185 m)

De forskellige garner er blot alternativer.

Vejledende pindestr:

Rundpind 4 mm (40 cm, 60 cm og 80 cm eller 100 cm).
- Rundpind 3,5 mm (40 cm og 80 cm eller 100 cm).
- Rundpind 3 mm (60 cm).
Strikkefasthed: 24 masker x 34 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm. 

Ekstra
- 5 knapper (ø = 15 mm).