Kopenhagen Knitting - En simpel kjole

40,00 DKK

En simpel kjole strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger. Først strikkes der frem og tilbage mens der dannes en slids i nakken, hvorefter kjolen strikkes rundt på rundpind. Ved ærmerne laves der et let puf og udtagningerne i skørtet giver en god vidde. Kjolen er som navnet antyder simpel at strikke og henvender sig derfor godt til en nybegynder. Kjolen har en bred pasform.

Lav en strikkeprøve inden du går i gang med kjolen, så du er sikker på at din strikkefasthed passer og du får en kjole i de rigtige mål. Tjek også gerne strikkefastheden løbende, da der kan være forskel på hvor stramt (eller løst) du strikker i forhold til når du strikker frem og tilbage eller rundt i omgange.

Størrelser
3-6 mdr. (6-9 mdr.) 9-12 mdr. (1-2 år) 2-3 år (3-4 år) 4-5 år (5-6 år) 

Mål 
Overvidde: 50 (53) 56 (59) 61 (64) 65 (72) cm
Længde midt foran: 34 (36) 38 (40) 42 (44) 50 (58) cm

Garn og garnforbrug
100 (150) 150 (150) 200 (200) 250 (250) gram.
- Knitting for Olive pure silk, 250 meter pr. 50 gram

Strikkes i én tråd.

Vejledende pindestr:
- Rundpind 2,5 og 3 mm (40-80 cm)
- Strømpepinde eller rundpind 80 cm magic loop i størrelse 3.

Strikkefasthed: 26 masker pr. 10 cm. 

Ekstra materialer
- 1 knap (11-13 mm)
- 1 hæklenål (størrelse 3 mm)