Kopenhagen Knitting - Sagas sweater junior

40,00 DKK

Sweateren strikkes oppefra og ned i flere segmenter. Først strikkes ryggen til og med ærmegab. Skuldrene formes via vendepinde. Herefter samles der masker op ved skuldrene, der strikkes hver for sig mens halsudskæringen formes. Forstykkerne samles og strikkes færdigt til og med ærmegab. Efterfølgende samles for- og bagstykke. Der samles op til ærmer, der formes via vendepinde. Til slut samles der i halsen op til ribkant.

Størrelse: 2-3 (3-4) 4-5 (5-6) 6-7 år 

Mål 
Overvidde: 62 (64) 66 (71) 76 cm
Længde midt foran: 35,5 (36,5) 38 (41) 46,5 cm (inkl. rib)
Ærmelængde (inkl. Rib): 
- 16,5 (17,5) 18,5 (19,5) 21,5 cm – kort ærme (inkl. rib)
- 27,5 (29,5) 31,5 (33,5) 36,5 cm – langt ærme (inkl. rib)

Garn og garnforbrug

Sagas sweateren strikkes i 4 tråde

Version med korte ærmer:
100 (100) 150 (150) 150 gram 

- Filcolana Tilia (210 meter pr. 25 gram)
- Kid silk fra Mayflower (195 meter pr. 25 gram)

Version med lange ærmer:
150 (150) 200 (200) 250 gram 

- Filcolana Tilia (210 meter pr. 25 gram)
- Kid silk fra Mayflower (195 meter pr. 25 gram)

Ved andre garntyper skal mængden evt. justeres.

Vejledende pindestr
- Pind 8.0 – 40 cm samt 100 cm
- Pind 6.0 – 40 cm (el. Strømpepinde eller til magic loop) samt 100 cm.

Strikkefasthed: 12 masker pr. 10 cm.