Dette kit indeholder garn (Easy care classic og kid silk fra Mayflower) + opskrift.
Opskriften er en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet. Mønsteret sælges kun sammen med tilhørende garn.
Dette garn er et alternativ til garnet som oprindeligt er anvendt af designeren. Derfor vil farverne variere fra billedet.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Du sparer minimun 15% på alle strikkekits.
Der er muligvis et stort spring mellem størrelserne her på shoppen, grundet der i opskriften tages hul på lige mange nøgler garn.
Opbygningen af slipoveren:
Denne opskrift kombinerer forskellige former for flet, snoninger og strukturstrik til en slipover der strikkes oppefra og ned. Først strikkes rygstykket, hvorefter der samles masker op til skuldre. Forstykket og rygstykket samles og der strikkes på rundpind til slipoveren når til fulde længde. Opskriften indeholder både en guide til slipoveren med og uden en slids i hver side af ribkanten.
Strukturstrikken på slipover er beskrevet gennem diagrammer, hvor hver 1x1 firkant afbilder 1 maske på pinden.
Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL)
Mål:
Omkredsen: 89 (94) 98 (103) 112 (123) cm.
Vi anbefaler et positive easy på 5-10 cm, svarende til at et brystmål på 88 cm bør strikke en størrelse S med overvidden 94, hvilket giver et bevægelsesrum på 6 cm.
Strikkefasthed: 18 masker x 24 pinde på 10 cm glatstrik.
Én ruders ydermål er 3,5 cm i bredden x 5 cm i højden.
Vejledende pinde:
- 3,5 mm rundpind med 40 cm og 80 cm wires
- 4,5 mm rundpind med 40 cm og 80 cm wires
Andre materialer:
Strikkenål, restegarn/maskeholder, 8 maskemarkører.