🧶 JOBOPSLAG – Kreativ Superhelt – Butik & Webshop (deltid 15–20 timer/ugen)

Min kreative verden – Silkeborg

Elsker du garn, kreativitet og kunder? Jeg søger en pålidelig og kreativ deltidsmedarbejder til min garnbutik og webshop i Silkeborg centrum.

💛 Om jobbet

Jeg går snart på barsel/ deltidsbarsel (21. december), og derfor har jeg brug for en superhelt, der kan træde til og hjælpe med både butikken og webshoppen, så alt kører som smurt, mens jeg er væk (også gerne når jeg kommer tilbage).  

Du skal kunne:

  • Have mod på at rådgive kunder om strik, garnvalg og opskrifter – især om torsdagen, hvor du står i butikken alene.

  • Pakke webshopordrer, besvare mails og hjælpe kunder online.

  • Holde orden i butikken, hjælpe med lager og praktiske opgaver.

  • Hjælpe med klargøring til events og liveshopping.

Hvem er du?

  • Du kan strikke (evt. hækle) og elsker at dele din viden med andre.

  • Du er mødestabil, servicemindet og trives med at tage ansvar.

  • Du kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du har et kreativt mindset.

Arbejdstid

Stillingen er på 15–20 timer om ugen. Fordelingen kan aftales, men torsdage er faste timer i butikken fra kl. 13.30–17.00. De øvrige dage består primært af webshop og praktiske opgaver.

📩 Ansøgning

Send ansøgning og CV til info@minkreativeverden.dk eller kom ned i butikken med en.

Fortæl gerne om:

  • Dig selv og din erfaring med strik

  • Tidligere kunde- eller butiksarbejde

  • Hvorfor du gerne vil være min superhelt

Jeg glæder mig til at høre fra dig 💛