Celeste Sweater Junior strikkes oppefra og ned med et rundt bærestykke. Først strikkes halskanten, og derefter strikkes bærestykket rundt i mønsterstrik med 5 forskellige farver efter diagram. Der strikkes vendepinde efter bærestykkets mønsterstrik for at strikke ryggen højere og dermed skabe en god pasform. Krop og ærmer strikkes rundt i glatstrik og afsluttes begge af en ribkant.
Vælg først farve 1 (bundfarven og derefter de 4 kontrastfarver.
Dette kit indeholder garn (London fra Mayflower)+ opskrift.
Dette garn er et alternativ til garnet som oprindeligt er anvendt af designeren. Billederne er lånt af Petiniknit og er strikket i Peergynt fra Sandness.
Prisen er regnet ud fra det antal nøgler kittet indeholder.
Opskrift
Uden Opskrift:
Ønsker du at få opskriften som PDF, kan du købe den her. https://www.petiteknit.com/products/celeste-sweater-junior
Med opskrift: Vælg tilkøb opskriften og modtag en fysisk strikkeopskrift som vil blive sendt sammen med kittet.
Størrelser: 1-2 (2-3) 3-4 (4-5) 5-6 (6-7) 7-8 (8-9) 9-10 (10-12) 12-14 år
Mål:
Brystmål: 53 (54) 56 (57) 59 (62) 64 (68) 72 (78) 82 cm
Sweaterens overvidde: 68 (71) 73 (74) 78 (78) 81 (86) 89 (92) 97 cm
Længde: 37 (39) 40 (42) 44 (46) 48 (50) 52 (54) 56 cm (mål midt bag uden halskant)
Strikkefasthed:
20 masker x 30 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
20 masker x 20-22 pinde i mønsterstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde:
Rundpind 4,5 mm (40, 60 og/eller 80 cm)
Rundpind 4 mm (60 og/eller 80 cm), rundpind 3,5 mm (40, 60 eller 80 cm)
Rundpind 3 mm (40 cm)
Strømpepinde 4 mm, 3,5 mm og 3 mm (medmindre du strikker med Magic Loop-teknik), evt. en større pind til mønsterstrik
Vær opmærksom på, at mønsterstrik ofte skal strikkes på en 0,5-1 mm tykkere pindestørrelse end ensfarvet glatstrik. Lav derfor en strikkeprøve i både mønsterstrik og ensfarvet glatstrik, inden du går i gang.